Lidt historie om racen New Hampshire,

her beskrevet i Fjerkræbladet´s januar nr. 1949,

 altså før de kom her til landet.

             Det første "billede" man så af New Hampshire

New Hampshires.

Det er langt fra alle racer, der avles frem, der bliver populær eller bare bliver kendt af et større antal opdrættere. En af dem, der har haft det held at blive kendt og værdsat, er New Hampshires, der er avlet frem i Staten New Hampshire i U. S. A.

I modsætning til de fleste andre racers oprindelse, så ved man ikke ret meget om, hvordan den første begyndelse til New Hampshire var. Der var ikke udført noget målbevidst og langsommeligt avlsarbejde med krydsning af flere racer med hver sin bestemte egenskab; Racen dannede simpelthen sig selv ved, at man i længere tid udvalgte avlsdyr, der kunne give gode slagtekyllinger og gode æglæggere.

Oprindelsen er R. I. R., men farmerne så helt bort fra den lange, lige ryg, den kantede kropsform og den dybe, smukke farve, der er så karakteristisk for R. I. R. . Det gode marked for store slagtekyllinger i New York fik dem til at stræbe efter at få hurtigt voksende kyllinger, og kyllinger med en hurtig fjersætning. Kroppen skulle være velafrundet, så de præsenterede sig smukt i slagtet tilstand, og efterhånden fik man den kortere type med den store bredde og dybde.

Man vil naturligvis også have gode æglæggere og have dyrene i æglægning i en ung alder. Klimaet i New Hampshire er hårdt om vinteren, og dyrene skulle kunne tåle vinteren og alligevel holde til en god æglægning. Dette nåede man også, men man så helt væk fra farven og lod den blive som den kunne, og efterhånden fik dyrene den smukke, kastanjerøde farve, som nu er anerkendt som racens normale farve.

N. H. blev optaget i den amerikanske standard i 1935. Den har enkeltkam, røde øreskiver, gult skind og lægger brune æg.

Ungdyr ca. ½ kg. mindre.

Og se så, hvad det skete da de kom her til Danmark!

                      Det første Danske standardbillede af New Hampshire  

New Hampshire

”Århundredets vidunderhøne”

 Her i landet stiftede vi første gang bekendtskab med racen i 1950, og straks blev den udråbt som intet ringere end ”Århundredets vidunderhøne”, hér var der virkelig tale om en race, der kunne bruges til noget. Den var særdeles hurtigt voksende, en flittig producent af brunskallede æg, og et hidtil ukendt fint slagteprodukt.

Som racehøne (udstillingshøne) var man dog ikke slet så begejstret for racen. Den store tegner, og en af datidens mest alsidige fjerkrædommere, Emil J. Bilving skrev da også om racen: Racen har som helhed ikke tiltalt mig, da der til stadighed har været så mange mangler i både type og farver. 

Importen i 1950, direkte fra New Hampshire, kom i stand ved hjælp af daværende formand for Danmarks Fjerkræavlerforening H. G. Rasmussen, Dønnemosegård, bestod jo som bekendt af deciderede industridyr og det præger desværre stadig nogle af vor tids New Hampshire (især industri dyrene); Manglende brystfylde (kropsrummelighed), og ikke særlig korrekte i farver og tegning.

Efterfølgende har såvel tyske som danske opdrættere igennem tiden gjort et stort avlsarbejde, for at rette op på disse fejl, så vi i dag kan sige, at racen som udstillingsdyr er noget af det kønneste vi ser, når den er som vi gerne vil have den, med den dejlige mættede rødbrune farve hos hønen, og den rette treklangsfarve hos hanen. Og ikke mindst, med de rigtige typelinier.

Produktions-egenskaberne er stadig i behold, nemlig: Livskraftige, hurtigtvoksende kyllinger, med god fjersætning, - en flittig æglægger af brunskallede æg, - og et godt slagteprodukt.

Endvidere har racen et dejligt roligt temperament, uden at virke dorske og dovne. - De er flittigt fødesøgende. 

Altså: En rigtig ”vidunderhøne”

-         også i dette årtusinde